Intelligente bolig
Smarthomes forbinder dine elektriske installationer i hjemmet, og lader dig fjernstyre dem via din smartphone, tablet, computer eller tilhørende styringsenheder. Med Smarthome-installationer har du eksempelvis mulighed for at indstille lyset i huset til at tænde og slukke automatisk på bestemte tidspunkter af dagen, eller afhængig af hvor du befinder dig i huset. Smarthomes gør det nemt at få overblik og kontrol over bl.a. lys, alarmer eller videoovervågning.
SMARTHOME LØSNINGER
Intelligent varmestyring
Få styr på varmen i dit hjem – også når du ikke er hjemme. Med varmestyringssystemet sidder der følere i alle rum, der giver dig overblik og kontrol over rumtemperaturen. Og vælger du samtidig en gulvføler, får du ekstra komfort, da du dermed også kan undgå kolde klinkegulve.
Intelligente kameraer, sensorer og alarmer
Alarmsystemer sikrer effektivt dit hjem eller virksomhed mod indbrud, men der findes også systemer, der sikrer dig imod en række ubehagelige skader som fx. fugt- vand- og røgskader. Med det rigtige overvågnings- og sikringssystem kan disse ofte undgås.
Intelligent belysning
Med intelligente systemer til lysstyring får du mere komfort i hverdagen. Samtidig er det en enestående mulighed for at få banket elregningen i bund, da både lyskilder og sensorer kan være med til at sænke energiforbruget markant.
Vejrstationer og indeklimastyring
Sensorer og vejrstationer på taget styrer motorerne, der automatisk kan åbne og lukke for vinduerne baseret på ønsket temperatur, luftfugtighed og CO2 niveau.
FULD KONTROL OVER FORBRUGET
Smarthomes gør hverdagen lettere, men gør det også nemt at spare energi. Med de forskellige intelligente installationer, kan du indstille hjemmet til automatisk at tænde og slukke for lyset, eller skrue op og ned for varmen. Det gør det nemmere at holde styr på el-, vand- og varmeforbruget og ventilation. Med en gennemtænkt opsætning af de forskellige enheder, kan der være energibesparelser at hente. Du sparer f.eks. både penge og energi ved at sætte dit smarthome system til at spare på varme og ventilation i hjemmet, mens du ikke er hjemme, eller ved automatisk at slukke for lyset i et rum, når du forlader det. Det intelligente hjem er en håndsrækning til dig og din familie i dagligdagen og er kommet for at blive.