Smart Home
Fremtidens bæredygtige hjem eller virksomhed indebærer intelligent styring af hjemmets installationer fra ét og samme kontrolsystem. Styringssystemet kan kommunikere med alle bygningens installationer, hvilket vil medføre et sundt indeklima og et godt overblik over elforbruget.
LK IHC
IHC (Intelligent House Control) er en intelligent forbindelse mellem husets elektriske funktioner. Det er en app-baseret løsning, der lader dig styre boligens lysinstallationer, varme, ventilation og alarmer med din mobiltelefon, tablet eller computer. Det giver både en lettere dagligdag og mindre energifråds, når lyset eksempelvis slukkes automatisk i de rum, du ikke befinder dig i. IHC hjælper dig med at begrænse dit energiforbrug, til der hvor du har brug for det og bidrager derfor til at reducere din el- og varmeregning.
IHC bevægelsessensorer
Med IHC kan du lade boligen tænde og slukke lyset for dig. Det kan f.eks. være i badeværelset, bryggerset eller i skuret. Med bevægelsessensorer får du en praktisk løsning, hvor lyset kun tænder ved behov – og slukker igen, når du forlader rummet.
Det giver dig en mere komfortabel hverdag, men også en løsning, der er god for både miljøet og din elregning ved at begrænset dit energiforbrug til der, hvor du har brug for det.
Den rette stemning med det rette klik
Med IHC Wireless kan man få det såkaldte scenarielys. Med ét klik dæmpes lyset i børneværelset, men tændes i gangen – eller tv-belysning etableres ved at loftlyset dæmpes, og bordlampen tændes. Igen med ét klik. Få lamperne til at lyse med f.eks. følgende forudbestemte styrker: 100% til arbejdslys, 50% til middagslys og 25% til hygge.